60-års jubilæum

Det økonomiske grundlag blev lagt under en stor sommerfest på “Nørrevang”, hvis ejer, Thora Riisgaard, var meget aktiv i komitéen.

Festen gav et flot resultat på omkring 30.000 kr., og i 1946 var det rigtig mange penge.

Blandt andet kunne man vinde en bil i et lotteri. Det var dengang noget helt nyt.

Begyndelsen var god, men her kom det gamle ordsprog om, at “godt begyndt er halvt fuldendt”, ikke helt til at passe.

Arbejdet gik nemlig i nogen grad i stå.

Det skyldtes flere forhold. Man havde brugt mange kræfter på den førnævnte sommerfest og følte derfor nok behov for at trække vejret lidt og hvile på laurbærrene.

Samtidig søgte formanden, pastor Fog, væk fra Væggerløse og fik et nyt embede i Sønderjylland.

Uden at forklejne de øvrige havde han været den drivende kraft i komitéen, og hans fravær kunne naturligvis mærkes.

Man skulle blandt andet finde en ny formand, og det tog tid.

Da den nye formand, C. O. Tscherning Møller, kun kort tid forinden var begyndt på det krævende arbejde i et stort bysogn, hvor der også blev arbejdet med kirkebyggeri, gik der temmelig lang tid, før arbejdet for alvor kom i gang igen.

Ja, det skete faktisk først, da der også kom en ny biskop.

Biskop Halfdan Høgsbro viste stor interesse for kirkesagen. Han blev formand, gik aktivt ind i arbejdet og blev en uvurderlig hjælp.

I årene 1954-59 blev der gennem indsamlinger, arrangementer og gaver samlet så mange penge ind, at man sammen med de cirka 30.000 kr. fra sommerfesten i 1946 med god samvittighed kunne begynde at bygge kirken.

I begyndelsen af 1940'erne modnedes tanken hos Hakon Fog om, at der burde bygges en strandkirke i ferieområdet.

Der var langt fra Marielyst til Væggerløse Kirke.

Det var før bilismen for alvor havde gjort sit indtog – og ovenikøbet under krigen.

I 1943 lykkedes det Hakon Fog at samle en lille komité bestående af folk fra Væggerløse.

Man henvendte sig til menighedsrådet og fremlagde planerne om en strandkirke.

Det førte dog ikke til noget.

Der var ingen penge i kassen – hverken til at bygge eller drive en strandkirke.

Der var heller ikke nogen større interesse for eller forståelse af sagen.

Der skulle gå flere år, før menighedsrådet fik et mere positivt syn på projektet.

Fog blev klar over, at kirkesagen måtte gribes an på en anden måde.

Det private initiativ måtte på banen.

Dermed fik sagen en ny begyndelse.

I sommeren 1944 blev der holdt et udendørs møde hos en af sommerhusejerne, hvor pastor Fog fortalte om sine tanker.

De vandt gehør, og nu begyndte arbejdet for alvor.

En ny komité blev dannet, dels af folk fra den oprindelige komité og dels med nye medlemmer fra Nykøbing F.

Så begyndte arbejdet med at skaffe pengene.

Der skulle trods alt bruges mange penge, selv om der kun var tale om en forholdsvis beskeden strandkirke.

I anledning af Strandkirkens 25-års jubilæum bragte avisen SydfalsterNyt en artikel af sognepræst i Nykøbing F. Sogn, C. O. Tscherning Møller, hvor han fortalte om Strandkirkens historie.

De historiske kendsgerninger omkring Strandkirkens tilblivelse har ikke ændret sig. Derfor genoptrykkes sognepræstens artikel her i en let redigeret udgave, tilpasset 50-års jubilæet.

Mens de fleste stednavne i vores land fortaber sig i historiens eller forhistoriens mørke, forholder det sig anderledes med ferieområdet “Marielyst” på Falsters østkyst.

Stedets navn har sin oprindelse i, at der engang var en mand, som holdt meget af sin hustru.

Omkring år 1900 blev området ejet af en gårdejer, hvis kone hed Marie, og han gav sin ejendom hendes navn.

At området siden er vokset sig langt større, er en helt anden historie.

I 1906 begyndte udviklingen af det, der efterhånden blev til det Marielyst, vi kender i dag.

I Nykøbing F. boede en idérig og initiativrig mand ved navn Frederik Graae, som var sagfører.

Han så de muligheder, der lå derude.

Han købte den gamle gård og indrettede den som badehotel. I dag fungerer bygningen som seniorhøjskole.

Sagføreren havde gode forbindelser i København, ikke mindst i kunstnerkredse, og flere af tidens kendte kunstnere fandt snart vej til Marielyst.

Navne som maleren Olav Rude, skuespillerne Clara Pontoppidan og Johannes Meyer samt ikke mindst Henrik Malberg bør nævnes. Sidstnævnte bevarede hele sit liv forbindelsen til Marielyst.

Også Holger Drachmann kan nævnes i denne sammenhæng. Endnu i dag ligger huset, hvor hans “muse” Edith boede i en periode. I dag ligger der en campingplads på stedet.

Efterhånden opdagede flere og flere, at en af Danmarks bedste badestrande lå her, kun 12 km sydøst for Nykøbing F.

Folk i byen havde naturligvis kendt området i mange år, men først nu begyndte man for alvor at benytte det, og primitive sommerhuse begyndte at dukke op.

Flere og flere mennesker fra hovedstaden og andre dele af landet fandt også vej hertil, og udviklingen tog fart.

I dag har vi et sommerhusområde, der strækker sig ubrudt fra Elkenøre i nord til Bøtø i syd, og som gennem sommeren bebos af tusindvis af mennesker.

På den baggrund opstod naturligt nok et problem for den danske folkekirke.

Kirken skulle jo være dér, hvor menneskene var.

Og ingen var nærmere til at se det egentlige problem end sognepræsten i Væggerløse.

Det gjorde han også.

Han hed Hakon Fog.

Den 19. december 1957 blev grundstenen lagt ved en mindre højtidelighed, og den 28. juni 1959 blev kirken indviet af biskop Høgsbro.

Kirken var tegnet af arkitekt Albert Pedersen fra Nykøbing F., og murermester Ottar Nielsen fra Marielyst stod for murerarbejdet.

En kirkeklokke blev skænket af rederiet A. P. Møller. Den hænger i et klokkehus ved siden af kirken.

Stenhuggermester Axel Schiøler skænkede en smuk døbefont, og blikkenslager Andersen fremstillede et dåbsfad af nysølv.

Middelboe Outzen skænkede kirkeskibet.

Lysekronerne var tegnet af Albert Pedersen.

Kirken kostede omkring 85.000 kr., og man rådede over 60.000 kr.

I dag er kirken gældfri.

Oprindeligt var tanken, at kirken skulle ligge i nærheden af Marielyst Torv, hvor man havde en god grund til rådighed.

Sådan blev det dog ikke, og det viste sig at være en fordel.

I løbet af disse år steg byggeriet nemlig kraftigt mod syd i Bøtø-området, og hvis kirken skulle ligge nogenlunde midt i hele sommerhusområdet, måtte den placeres lidt længere mod syd.

Man søgte derfor efter en egnet grund, fandt en og købte den for 7.500 kr.

Den oprindelige tanke var, at Strandkirken skulle være annekskirke til Væggerløse Kirke – altså økonomisk og administrativt være en del af Væggerløse Sogn.

Sådan blev det slet ikke.

Det betyder, at kirken siden indvielsen har været en selvstændig stiftelse med tilknytning til den danske folkekirke og med stiftets biskop som øverste myndighed.

Økonomisk hviler kirken derimod i sig selv og modtager ingen støtte fra den danske stat.

Sådan er det stadig nu, hvor Strandkirken har stået i Marielyst i 50 år.

Da kirken i 1987 købte et orgel, blev det ganske vist finansieret gennem et lån i stiftet, men dette lån er for længst tilbagebetalt.

I jubilæumsåret forhandles der om at flytte det noget større orgel fra Nordre Kirke i Nykøbing F. til Strandkirken.

Økonomisk støtte til dette projekt står højt på ønskelisten.

Strandkirken lever af frivillige gaver fra mange forskellige sider: fra menighedsrådet, pengeinstitutter, en støttekreds, den årlige fødselsdagsfest samt de bidrag, der lægges i kirkens indsamlingsbøsser ved gudstjenesterne.

Da klokkehuset for nogle år siden havde behov for en større renovering, blev udgifterne dækket af A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.

Bag kirken findes et opbevaringsrum til stole og borde, som blandt andet bruges ved udendørs arrangementer som fødselsdagsfesten.

Strandkirken bliver brugt meget.

I de tre sommermåneder afholdes der gudstjeneste hver søndag – ofte med dåb.

Strandkirken har altid mødt stor hjælpsomhed fra præsterne i området, som villigt og uden betaling har stillet sig til rådighed.

Opgaven som kirketjener varetages af medlemmer af kirkekomitéen og andre, som føler sig knyttet til arbejdet.

Derudover afholdes der en række vielser og enkelte koncerter i løbet af sommeren.

I mange år har Strandkirken med glæde lagt hus til den tyske evangeliske kirke, som afholder gudstjenester for de mange tyske sommergæster, der hvert år kommer til Marielyst.

Om fremtiden kan man naturligvis kun håbe og ønske.

At der fortsat vil være brug for Strandkirken i Marielyst, kan der ikke være tvivl om.

Så længe feriebyen Marielyst er fyldt med mennesker, må kirken være der.

For mennesket lever ikke af brød alene – eller af vand og solskin – men også af ordet fra den levende Gud.

Derfor må vi håbe, at dette ord fortsat bliver forkyndt i ånd og sandhed, bliver modtaget og troet.

Søndag den 28. juni 2009 afholdes en festgudstjeneste kl. 10.00 med stiftets biskop Steen Skovsgaard.

Efter gudstjenesten er der fødselsdagsfrokost på pladsen bag Strandkirken med det sædvanlige lotteri og mulighed for at holde lykønskningstaler for jubilaren.
 

Gynter Meede